logo


Konjugation des italienischen Verbs OBERARE

Indikativ

Präsens
io obero
tu oberi
lui obera
noi oberiamo
voi oberate
loro oberano
Perfekt
io ho oberato
tu hai oberato
lui ha oberato
noi abbiamo oberato
voi avete oberato
loro hanno oberato
Imperfekt
io oberavo
tu oberavi
lui oberava
noi oberavamo
voi oberavate
loro oberavano
Plusquamperfekt
io avevo oberato
tu avevi oberato
lui aveva oberato
noi avevamo oberato
voi avevate oberato
loro avevano oberato
Passato remoto
io oberai
tu oberasti
lui oberò
noi oberammo
voi oberaste
loro oberarono
Trapassato remoto
io ebbi oberato
tu avesti oberato
lui ebbe oberato
noi avemmo oberato
voi aveste oberato
loro ebbero oberato
Futur
io obererò
tu obererai
lui obererà
noi obereremo
voi obererete
loro obereranno
Futur perfekt
io avrò oberato
tu avrai oberato
lui avrà oberato
noi avremo oberato
voi avrete oberato
loro avranno oberato

Konjunktiv

Präsens
che io oberi
che tu oberi
che lui oberi
che noi oberiamo
che voi oberiate
che loro oberino
Perfekt
che io abbia oberato
che tu abbia oberato
che lui abbia oberato
che noi abbiamo oberato
che voi abbiate oberato
che loro abbiano oberato
Imperfekt
che io oberassi
che tu oberassi
che lui oberasse
che noi oberassimo
che voi oberaste
che loro oberassero
Plusquamperfekt
che io avessi oberato
che tu avessi oberato
che lui avesse oberato
che noi avessimo oberato
che voi aveste oberato
che loro avessero oberato

Imperativ

Präsens
-
obera
oberi
oberiamo
oberate
oberino
 
 
 

Bedingt

Präsens
io obererei
tu obereresti
lui obererebbe
noi obereremmo
voi oberereste
loro obererebbero
Perfekt
io avrei oberato
tu avresti oberato
lui avrebbe oberato
noi avremmo oberato
voi avreste oberato
loro avrebbero oberato
 
 

Infinitiv

Präsens
oberare
Perfekt
aver oberato
 
 

Gerundium

Präsens
oberando
Perfekt
avendo oberato
 
 

Partizip

Präsens
oberante
oberanti
Perfekt
oberato
oberati
oberata
oberate